• Mejlborg Showroom

    Lige siden opførelsen i 1898 har Mejlborg været et vartegn for Aarhus. Det nye showroom er indrettet som et inspirerende hjem med et moderne interiør og snedkerkøkken, som på smukkeste vis komplementerer de originale detaljer, der kendetegner bygningens ydre såvel som indre. Kigger man tilbage i tiden, har den gotiske renæssancebygning engang dannet ramme om en fashionabel restaurant med mørke træpaneler og et håndmalet glasloft.

    Det fælles showroom i Mejlborg er inddelt i seks rum, som viser et nøje udvalgt sortiment af eksklusive køkkener, garderobe- og walk-in-løsninger fra Garde Hvalsøe i kombination med Dinesen plankegulve. For at understrege håndværket og den fælles passion for træ byder showroomet desuden på et stort antal specialbyggede elementer i træ. Designer David Thulstrup har valgt en skala af klare farver, der forbinder de originale detaljer med det nye og skaber en hjemlig følelse. En lys mintblå farve i køkkenet og spisestuen, en nedtonet gul i loungen og garderoben og en kraftig sennepsgul i mødelokalet, mens kontoret er omsluttet af en smuk lilla farve.

    I stueetagen indtager den store Garde Hvalsøe køkkenø med massive Dinesen HeartOak planker rummet og skaber en varm kontrast til de lyseblå vægge. Garde Hvalsøes høje niveau inden for skræddersyede løsninger understreges yderligere i et specialdesignet påklædningsværelse med en eksklusiv walk-in garderobe i røget eg.

    Det spektakulære Mejlborg Showroom inviterer til udforskning af de mange designelementer, der også tæller den seneste tilføjelse til Garde Hvalsøes kollektion, model New Minimal, i en version med røget eg og håndlavet bordplade i råt stål. Modellen kan desuden opleves på badeværelset, som er forskønnet med et eksklusivt New Minimal møbel i Douglas fra Dinesen i kombination med en marmorbordplade. Derudover finder man i biblioteket den ikoniske Lundgaard/Tranberg model i ask, hvor overfladebehandlingen med lysegrå linolie lader åretegningerne i træet træde frem og samtidig komplementerer bordpladen i beton.

    Showroomet er kulminationen på et langt partnerskab mellem Garde Hvalsøe og Dinesen, som i fælleskab har bidraget med den ypperste kvalitet og en eksklusiv signatur til en lang række prestigeprojekter, fra Michelinstjerne-restauranter til skræddersyede private hjem.

    Book en personlig fremvisning af Mejlborg. Vi vil glæde os til at byde dig velkommen.

    Garde Hvalsøe
    Kystvejen 65
    8000 Aarhus C
    Danmark


    Åbningstider:
    Mandag Lukket
    Tirsdag til Fredag 12-17
    Lørdag 10-15


    Telefon: +45 7022 2260
    E-mail: mail@gardehvalsoe.dk

    MODELModel Dinesen | Model Ny Minimal

    MATERIALERHeartOak | Røget Eg | Douglas