Solid
Solid er grundstenen i det snedkerkøkken, vi kender i dag. Da Søren Hvalsøe Garde for over 30 år siden skabte den første version, satte han en ny standard for køkkenindretning – med kompromisløs kvalitet, ærlige materialer og et formsprog, der stadig sætter retningen.
I dag træder Solid frem som en moderne nyklassiker. Et horisontalt, svævende skuffemøbel i massivt træ – forfinet med præcise tapsamlinger og underspillede snedkerdetaljer. Grebsløst, afbalanceret og gennemarbejdet til mindste led.
Kollektionen er en hyldest til dansk håndværk. Skabt til at ældes med ynde og leve videre i generationer.

Solid – Balance mellem ro og karakter
Med sit afstemte formsprog og sans for detaljen indkapsler Solid essensen af Garde Hvalsøes designfilosofi. Gennemtænkte proportioner og naturlige materialer skaber en visuel ro, hvor håndværkets præcision og træets levende overflader får lov at træde frem.
Solid kan opbygges med to eller tre skuffer i højden – altid som en del af en skræddersyet løsning, der tager afsæt i rummet og måden, det skal leves i. Hvert køkken skabes med omhu, hvor ærlige materialer og klassisk snedkerhåndværk forenes i et tidløst udtryk.

Lad os hjælpe dig med at skabe dit perfekte Solid-køkken
Kontakt os
Solid er et luksus køkken, hvor æstetik, funktion og omtanke smelter sammen i en helhed, der holder over tid.
Den kompromisløse tilgang sikrer ikke blot æstetisk harmoni, men også at Solid ældes med ynde og bevarer sin skønhed gennem generationer.


Vælg den perfekte bordplade til dig
Solid tilbyder en række raffinerede bordpladeløsninger, der hver især forfiner møblets rolige formsprog – fra den varme dybde i massivt træ til den elegante lethed i sten eller det moderne udtryk i metal. Bordpladen spiller sammen med proportionerne og fremhæver snedkerdetaljerne, så helheden fremstår afbalanceret, sanselig og tidløs.


